|
Ude lege
der giver frisk luft og røde sunde kinder er bare det bedste. Men kan du huske klassikerne, fra
dengang du selv var barn ? Vi har fundet nogle af de
bedste frem... så tag ungerne under armen og ud og
leg...
|
Antal:
tre – gerne flere
Materialer: ca. 4 meter bukseelastik, der er bundet sammen
Plads: plads nok til at hoppe
To
deltagere står overfor hinanden med elastikken neden om
fødderne, så den danner et rektangel. Nu skal I på skift
hoppe ind i elastikken og forme forskellige mønstre.
Det
gælder om at lave mønstret rigtigt og om at kunne hoppe ud
af mønstret til sidst og lande med ét ben på hver side af
elastikken. Hvis I syntes, det skal være sværere, kan I
flytte elastikken op om knæene, lårene eller hofterne.
Kan du ikke huske serierne
fra din egen skolegård, har vi været forbi en SFO og hoppet
elastik med 3. og 4. klasserne og har fået 4 serier med hjem
Se serierne her >> |
På
med travetøjet og ud i naturen for at snuse den
friske luft til sig. Kom et par æbler i lommerne,
måske også et stykke chokolade, og trav hele
familien trætte og øre i hovedet af den friske luft.
Tag evt. noget fuglemad med og hæng det op i træerne
på jeres rute. Du finder opskrifter på fuglemad og
info om hvilke fugle i kan møde på jeres vej
her
Hjemme igen er det ikke noget bedre end en kop varm
chokolade med skønne boller til. Et tip; chokoladen
kan stå klar i køleskabet så den blot skal varmes
Find skønne opskrifter her >>
|
Antal:
to – gerne flere
Materialer: kridt og en hinkesten pr. deltager
Plads: fliser eller asfalt, hvor man kan tegne
hinkeruden
Tegn
10 felter i række efter hinanden og giv dem hvert
sit nummer fra et til ti.
En
hinkesten lægges i det første felt, og så skal du
hinke ind i feltet. Stående på et ben skal du nu
skubbe hinkesten ind i det næste felt og bagefter
selv hinke ind i feltet. Du har kun ét forsøg. Og
hvis du ikke kan hole balancen, eller hinkesten
eller foden rammer stregerne, er det den næstes tur.
Det
gælder om at komme alle felter igennem. Næste omgang
starter i felt nummer to og sådan fortsættes der
frem til felt ti.
|
|
Antal: tre til seks personer
Materialer: kridt
Plads: en gård, gerne med fliser eller asfalt
I begynder med at tegne en cirkel på asfalten.
Cirklen inddeles i lige mange felter som der er
deltagere. Hver deltager skriver et land i sit felt
og stiller sig med den ene fod i feltet.
Den, der begynder, råber ”jeg melder krig mod ( for
eksempel ) Frankrig”. Hvis Frankrig er dit land,
skal du løbe ind til cirklens centrum og råde:
”Stop!” samtidigt løber alle de andre væk fra
cirklens, indtil du råber: ”Stop!” Nu må du tage tre
skridt og spytte en spytklat i retning med en af de
andre. Du stiller dig ved spytklatten og prøver
derfra at røre ved den anden. Hvis du kan, må du
stille dig i midten af cirklen. Her skal du, mens du
står på et ben – aftegne et område på den andens
land og skrive dit land deri. Nu har du erobret
området.
Men hvis du mister balancen, mens du tegner, skal du
tegne direkte ind mod midten derfra, hvor du mistede
balancen, Den, der har afgivet land, melder nu krig.
Efterhånden som legen udvikler sig, må man ved
erobring af nyt land stå enten i cirklens i cirklens
midte eller i land, man allerede har erobret. |
|
Antal:
fem – gerne flere
Materialer: et tørklæde
Plads: en plæne eller et rum indendørs uden for mange møbler
En
person udvælges til blindebuk. Han eller hun får bind for
øjnene og snurres rundt et par gange. Blindebukken skal
fange de andre, som gerne må flytte sig. Når blindebukken
fanger dig, skal han eller hun gætte, hvem du er. Hvis
blindebukken gætter rigtigt, skal du være blindebuk. Men
hvis blindebukken gætter forkert, fortsætter han eller hun
som blindebuk. |
|
|
Antal: otte, meget gerne flere
Materialer: en tennisbold, et boldtræ og fire kegler
til at markere banen
Plads: en plæne eller gymnastiksal
Lav en firkantet bane og del deltagerne i to hold.
Det ene hold vælger en ”opgiver” og fordeler resten
af holdet ude på banen. Det andet hold stiller sig i
en kø foran opgiveren og slår efter tur til bolden
med battet. Bolden skal skydes ud i marken, man får
tre forsøg til at ramme. hvis man rammer, skal man
løbe, så langt man kan nå, uden om de fire kegler.
Allerhelst hele banen rundt. Det gælder om at stoppe
ved et af de fire hjørner, før opgiveren får bolden
igen. Derfor skal holdet i marken sørge for at fange
bolden og kaste den tilbage til opgiveren, så
hurtigt de kan. Opgiveren skal råde: ”Stop!”, lige
så snart han får bolden igen.
Hvis din bold bliver grebet af en fra holdet i
marken, er du ”død”. En fra dit eget hold kan befri
dig, hvis hun eller han når at løbe hele banen rundt
før bolden kommer tilbage til opgiveren. Hvis et
hold har tre ”døde”, bytter holdene plads. |
|
|
|
Antal: fire – gerne flere
Materialer: et langt sjippetov
Plads: der skal være plads til at svinge sjippetovet
og hoppe ind og ud af det
To deltagere svinger tovet. Der er flere muligheder:
A: I kan hoppe i tovet og tælle, hvor mange gange I
kan hoppe uden at stoppe tovet.
B: I kan hoppe gennem tovet én efter en og aftale på
forhånd hvor mange sving der må være før en ny
hopper ind.
C: I kan hoppe igennem tovet én efter én, hvor den
første hopper ind og hopper et antal gange, før den
næste hopper ind og hopper med. For eksempel 3-3,
hvor der kommer en ny ind på hvert tredje sving,
mens den som har hoppet ni hop, forlader buen. |
|
|
|
Antal: fire – gerne flere
Plads: en have, park eller skolegård
Alle børnene gemmer sig, men den, som er valgt til
”finder” tæller til 100 med lukkede øjne. Når
”finderen” har talt færdig, råber hun eller ahn. ”Nu
kommer jeg” og så gælder det om, at have fundet et
godt gemmested.
Når ”finderen” ser en af de andre,
råber han ( eller hun ): ”Anna er fundet”. Legen
fortsætter til alle er fundet. Det er den første som
blev fundet, der er ”finder” i næste omgang.
Alternativ: Dåseskjul. Samme som skjul, her skal man
bare nå at røre ved den dåse eller det træ som
”finderen” tæller ved.
Når du bliver fundet, røber
”finderen” ”Anna i dåsen” ( Eller hvad du nu hedder
) og så skal du nå at løbe hen og røre træet eller
dåsen, før ”finderen” når det. Hvis du ikke når det,
er du den næste ”finder”. Hvis du når det, kan du
befri de andre, som er fundet. |
|
Antal:
fire – gerne flere
Plads: stort areal man kan løbe på
Ståtrold
er næsten ligesom tagfat. Men i ståtrold er det den samme
person, der bliver ved med at være ”fanger”.
De, som bliver
fanget, skal stå stille, til de bliver befriet. Man kan
blive befriet, enten hvis en af de andre ( som ikke er
fanget endnu ) kravler gennem benene på én eller giver et
slag på skulderen. |
|
|
|
|

Skulle der komme mere sne ...
:)
Byg en kæmpe snemand og pynt den med morfars
gamle hat, en gulerod og kogler som øjne. Ungerne
elsker det.
Og snemanden kan været et godt skjul
hvis der skulle komme en snebolds kamp forbi.
Efter en skøn snebolds kamp er det
dejligt at smide sig i sneen og lave flotte engle -
alle kan være med, små som store - ja selv de voksne
:) |
Snehjulet
er en gammel svensk leg og der skal være en lille
flok, før den er rigtig sjov.
Først skal I trampe en stor cirkel i sneen, derefter
deler I den op - ved at trampe sneen ned - i seks
stykker som en lagkage.
I midten placerer man "ræven", de andre børn skal
være mus og starter med at stå i cirklen. Nu gælder
det om at fange mus - ingen må bevæge sig ud over
sporene. Fanger man en museunge, er den dens tur til
at være ræv. Musene har helle på midten. Den der
kommer til at løbe undenfor sporene, bliver
automatisk ræv.
Har
I mod på at kaste jer ud i at bygge en igloo - så er
der her en simpel opskrift. Den vigtigste ingrediens
er sne - og masser af den. Rul en rigtig stor
snebold og skær toppen af.
Skær snebolden i skiver og byg
hulen op med dem og til at holde sammen på skiverne,
bruger I løs sne, som I tager fra jorden og "tætner"
med. Husk at der skal være et hul, så I kan komme
ind i hulen
Lav
et bål ude i haven, steg æbler pakket ind i
stanniol, lav snobrød, grill pølser eller rist
skumfiduser på en bambuspind.
Pynt eventuelt
op med "snelys". Snelys laver I ved at grave et hul
i en stor snebold og placere et lys i hullet.
|
Godnat
historie - som I bestemmer... |
|

Læg fem
stykker legetøj i en pose, uden at barnet ser det. Lad
barnet stikke hånden ned i posen og tage et stykke
legetøj op. Begynd at fortælle noget om det. Hvis det er
bold der dukker op, så kan du lægge ud med; "Der var
engang en bold der hoppede så højt, at den hoppede helt
op i himmelen hvor den mødte en rigtig god ven".
Tag nu
selv et stykke legetøj op. og lad barnet fortsætte
historien. Hvis det er en byggeklods, kan det blive til;
"Bolden hoppede super højt at glæde, da den så at
englen, dens ven sad og legede med byggeklodser - åh den
ville også være med. Englen kiggede på Bolden og sagde;
"jeg ville ønske at jeg kunne hoppe lige så højt som du
kan".
Fortsat
med at finde ting frem fra posen og byg videre på
historien... det er vinterferie så lad bare det
fortryllende eventyr begynde...
find en
anden skøn godnat historie her >> |
|