Prinsessen med den
utrolig lange næse
Der var engang en
konge, der i meget lang tid været i krig med
Kæmperne. Det lykkes ham til sidst at jage dem ud af
sit kongerige. Men ak den sidste Kæmpe forbandede
kongen, inden at han forlod landet: "Som straf vil
du få en datter med en meget lang næse, en næse så
lang, at den ville passe bedre til en Kæmpe!"
Ikke længe efter fødte
dronningen en datter. Den lille prinsesse ville have
været meget smuk, hvis det ikke havde været for den
lange, spidse næse midt i hendes yndige lille
ansigt.
Kongen og dronningen
elskede prinsessen så meget, at de omgav hende med
hofdamer og tjenestefolk, som alle var udvalgt
blandt de undersåtter med de længste næser. De ville
ikke have, at hun skulle have det dårligt eller føle
sig grim. Derfor voksede den lille pige op i den
tro, at hendes næse var den mest normale i verden.
Da hun fyldte atten
år, indgik hendes forældre en aftale med et kongepar
fra et kongerige i nærheden, der havde en søn.
Ifølge den tids skik og brug arrangerede de et
bryllup mellem deres børn. Prinsessen var meget
lykkelig.
Da hun hørte, at
prinsen ville komme til slottet for at bede om
hendes hånd, besluttede hun sig for at gå ud i
skoven og hente noget friskt kildevand til ham. Da
prinsessen var dybt inde i skoven, mødte hun en
gammel fe: "Sikken en forfærdelig næse!, tænkte hun,
da hun så pigen "Jeg må gøre noget for at hjælpe
hende!" Og med sin tryllestav forvandlede hun
prinsessens lange næse til en pæn, lille næse. Men
så snart at prinsessen nåede frem til kilden, så hun
sit spejlbillede i vandet: "Min stakkels næse!" Hun
begyndte fortvivlet at græde " Hvor er min dejlige
lange næse blevet af? Prinsen vil ikke kunne lide
mig, hvis jeg ser sådan her ud. Han vil ikke længere
gifte sig med mig!"
Da prinsessen kom
tilbage til slottet, så hun at prinsen allerede
vente på hende. Og til sin store overraskelse
opdagede hun, at han havde en lille næse, meget
mindre end dem, hun nogensinde havde set før!
De blev gift og fik
mange børn, som alle havde forskellige næser.
Prinsessen lærte, at næser kan være meget
forskellige. De kan være store, små, lange eller
spidse, men de er alle kønne, når man vænner sig til
dem!
Godnat og sov godt :)