Tegn din egen
påklædningsdukke og bliv designer - fremtryl sammen
med familien en eventyrlig kollektion, pynt med
glimmer - du skal blot bruge pap, papir, saks og
skønne farver og eventyret er i gang...
Start med at tegne
en dukke på et stykke pap. Du behøver ikke at lave
en indviklet én med fødder og alle fingre på
hænderne. Den kan godt være meget enkel, så du kan
lave en masse tilbehør til den.
Tegn øjne, næse,
mund og hår og klip derefter dukken ud.
Nu er den klar til
at få tøj på - læg dukken på et stykke papir og tegn
rundt om dukkens krop. Og det er nu, at du bliver
designer og skal fremtryllede fortryllende og
underfundige klæder til din egen påklædningsdukke.
Husk at lave små
papirtapper, så tøjet kan hænge på
påklædningsdukken.
Prøv
selv at finde på en figur. Du kan jo prøve at tegne
din mor. Eller måske har du mere lyst til at tegne
en sørøver med et skib og en skæg en papegøje. Eller
din bedste ven iført røde gummistøvler...
Ja du kan lave en
hel familie eller alle dine veninder og pynte dem
med fantastiske og farvestrålende kjoler,
Der kan laves alle
mulige ting til dukken, f.eks. en seng, der er
foldet, således at dukken kan komme ind under dynen.
Påklædningsdukken kan også få hatte, tasker, kæledyr
og måske en smuk prinsessekrone med funklende
diamanter.
Langt de fleste
påklædningsdukker er fra tiden 1900-1970 og piger.
De forskellige beklædningsgenstande er ofte
inspireret af modetøj fra en pågældende tid.

Oprindeligt var
påklædningsdukkerne en overgangsform imellem
modedukker og modeblade i Frankrig omkring 1830.
Disse modedukker havde i nogle tilfælde både forside
og bagside.
Påklædningsdukker var oprindeligt kun for voksne -
et værktøj for modeskabere, skræddere og deres
kunder til at finde frem til, hvordan en ny
klædedragt skulle se ud.
De første
ark med "figurer til påklædning" udkom i Danmark i
1888 - en hel familie med garderobe og tilbehør.
Siden har påklædningsdukker været yndet legetøj for
især piger fra 4-5 års alderen til teenageårene, og
variationen af dukker og udstyr er uendelig. Alle
mulige kendte forbilleder har man bl.a. kunnet klæde
på og lege med i årenes løb. De populære gamle ark
bliver også brugt som minderige samlerobjekter af
voksne kvinder.

Fænomenet
'påklædningsdukker' kendtes nu allerede i
1700-tallet, f.eks. ved det franske hof, hvor det
var kendte malere, der fremstillede dukkerne.
Disse
påklædningsdukker blev dog ikke brugt som legetøj,
men som en slags mannequindukker, så hoffets kvinder
kunne se forskellige 'designs' (kjoler) på dem.
Senere fulgte diverse store modehuse
bl.a.YSL med skønne påklædningsdukker med en
gengivelse af hans kjoler.
Puk-bøgerne
af Lisbeth Werner var en af de populære
pigebogsserier, som i 1950'erne havde
forsideillustration af tegnere. Og en stor succes
blandt deres læsere da Puk udkom som
påklædningsdukke.
Men det var ikke kun de mindste piger
der var fanget af påklædnings-feberen. Op i gennem
70 og 80’erne udviklede påklædningsdukkerne og der
blevet designet som aldrig gør.
Dukkerne var ikke længere tegnede
dukker, men virkelig mennesker. Du kan gøre dem
kunsten efter. Dukkerne laver du ved at klippe
billeder af mennesker ud af brugte blade. Ellers kan
du brug billeder af dig selv. Klister de udklippede
billeder op på pap og klip papiret til efter
menneskets form på billedet – og du er klar til at
designe den kommende kollektion... måske din drøm er
at være en alfe prinsesse ?

Men du kan også gøre som i gamle dage og du kan her
downloade en skøn påklædningsdukke og et sæt tøj og
så kaste dig ud i flere tøjstykker.
Print
arkene ud på kraftigt karton. Hvis du printer dem ud
på almindeligt papir, er det en god idé at klæbe
arkene op på pap, før du klipper figurerne ud. Det
skal ikke være for tykt, for så er det svært at
klippe i. En bagside fra en A4-blok er fin.
Brug hvid lim eller
en limstift. Sørg for at limen er smurt jævnt ud
over papstykket, læg så arkene på og glat forsigtigt
ud. Du kan glide let hen over arket med hånden,
eller du kan trække en lineal forsigtigt hen over,
så der ikke danner sig folder. Lad det tørre – og så
skal du klippe dukkerne og tøjet ud. Også her skal
du være forsigtig. Få evt. en voksen til at hjælpe.
Pas på ikke at klippe stropperne af – dem skal du
bruge til at få tøjet til at sidde fast på dukkerne
med.
klik på Emma
eller hendes kjole for at downloade


Idé - Du kan også
klippe tøj ud af kataloger, gavepapir eller andet
flot papir. Det kan blive rigtig pænt – og det er
sjovt!
Du kan lave flere versioner af den samme dukke, med
forskelligt farve hår eller længde af hår,
ansigtsudtryk så alle dukkerne kan dele det samme
tøj.
Rigtig god fornøjelse
:)