|
Solbærbrød a la
snobrød
Det er hyggeligt at lave snobrød, men smagen lever
ikke altid op til den energi, man lægger i det.
Solbærbrødene smager herligt og er ligeså hyggelige
at lave. Brug lange pinde, og husk at lægge den i
vand en halv time før brug, ellers brænder de.
25 g gær
2½ dl vand
3 spsk. sukker
1 dl yoghurt naturel
1 æg sammenpisket
1,4 dl smør, smeltet
ca. 650 g mel
100 g solbær
50 g rørsukker
8 kinesiske træpinde eller pinde fra haven.
Rør gæren sammen med lunt vand, sukker, yoghurt,
sammenpisket æg og det smeltede afkølede smør. Rær
melet i lidt ad gangen, indtil konsistensen er god
og blød. Ælt dejen igennem ca. 5 min på
køkkenbordet. Lad den hæve 45 min.
Mos solbærrene i en skål sammen med rørsukkeret, og
lad det trække 45 min, imens dejen hæver. Det passer
med, at sukkeret er opløst af saften fra solbærrene,
når dejen er hævet færdig. Husk også at lægge
pindene i koldt vand ca. 30 min før brug, ellers
brænder de på grillen.
Form dejen til 8 små boller, rul den ud til tykke
pølser. Bank lidt med håndfladerne på dejen sammen
med solbærrene, og ril den ud som en pølse. Det
klistrer lidt på fingrene. Rul dejen omkring en
træpind. Brug lange pinde, hvis det skal være som
rigtige snobrød. Bag over gløderne i ca. 15 min,
afhængig af tykkelsen på dejen.
Super lækre snobrød - velbekomme |