|
Åh nej, huset fuldt af skrigende unger på
sukker!! |
|
Skal
du mon også holde fødselsdag i denne måned?
Prøv at tænke på dengang du selv
var lille og holdt fødselsdage. Kan du huske hvad I
lavede?
Jeg har for eksempel et klart billede af min syv års
fødselsdag hvor min far med bind for øjnene i midten
af mig og alle mine veninder, skulle prøve at fange
os. Og den af os han fangede, skulle så ind midten.
Hvis du, når du holder fødselsdag for dit barn,
vælger at servere søde sager, vil jeg anbefale, at
du har nogle fysisk udfordrende lege klar til
bagefter.
Mange vælger, at børnene skal på skattejagt. Måske
kan du overveje, at skattejagten indeholder en form
for forhindringsbane, eller en løbetur rundt i
haven, om huset eller i parken hvor man er. At
børnene, de næste 30 meter, skal hoppe på et ben,
kravle, gå baglæns, trille osv.
Der er mange indre sanser, der konstant skal
stimuleres.
• Vores ubevidste balancesans, som er den
væske, der skvulper rundt i buegangene i vores indre
øre, er den, der fortæller os, hvad der er op og
ned, og om det er os der bevæger os eller
omgivelserne.
Den stimuleres ved at dreje rundt, slå koldbøtter,
gynge, vippe, trille osv.
• Den bevidste balancesans har betydning for,
hvordan vi planlægger vores næste bevægelse, så den
er mest hensigtsmæssig for den næste aktivitet. Det
er den der gør, at vi ved hvor hurtigt og kraftigt
vi skal løfte et glas vand, bære en kasse, skubbe
til et bord osv. Den stimuleres bland andet ved
forskellige kropslige udfordringer som at bevæge sig
op og ned ad bakke (evt. med ting af forskellig vægt
i hånden).
Og der er mange flere meget interessante indre
sanser, som jeg synes du skal læse om. Jeg bruger
dem meget, og synes det er skønt at have dem i
baghovedet, når jeg leger med mine børn og deres
venner.
Så inden dit barns venner dukker op til fødselsdag
prøv at google nogle af de gamle lege (eller kig i
dit nyhedsbrevarkiv, for jeg ved Phistermedister har
haft fokus på dem) og planlæg en struktureret,
anderledes og aktiv fødselsdag. Børnene elsker det