En canadisk undersøgelse kom sidste år eller året før frem til en statistik omkring negativ snak rundt om middagsbordet. Det hedder sig, at 80% af samtalen foregår med sætninger som: ”sæt dig nu rigtigt på stolen” ”hold længere nede på gaflen” husk at spise dine grøntsager” ”ikke tale med mad i munden” ”fødderne ned fra bordet” osv.

Det er godt nok i Canada, men spørgsmålet er, om det mon er så meget anderledes her hos os danskere.

Jeg fik et meget relevant spørgsmål forleden af en far til et foredrag, da jeg nævnte denne undersøgelse. ”Mener du, at man bare skal lade sine børn have sine fødder oppe på bordet, når man spiser?”.

Nej, selvfølgelig synes jeg ikke det. Og jeg tror ikke nødvendigvis at procentdelen er meget lavere hjemme hos os med to børn (og en af de voksne) med krudt i rumpetten. MEN - et stort men - rigtig ofte som du jo ved, gør børn ting for at fremprovokere en reaktion hos os. De ved udmærket godt, at du ikke vil have, at de har på bordet. Det er derfor, at de samtidig med at de lægger fødderne på bordet, har et forventningsfuldt blik i øjnene. De VIL se en reaktion. Måske kan det betale sig at ignorere deres fødder et par gange i træk, for så at se hvad der sker?

Hvis en lille sidder i sin højstol og smider mad på gulvet, er det oprindeligt fordi, de er ved at udforske deres egen rum- og retningssans. ”Hvad sker der. hvis jeg slipper min mad helt her oppe fra?”. Hvis de får frit løb til det et par gange, er deres læringstrang tilfredsstillet, men hvis vi sidder og beder dem om at lade være, forklarer dem hvor vi mener, maden hører hjemme og i det hele taget reagerer på det, bliver det mere interessant at gøre det om og om igen. Og intet vi gør eller siger, får dem til at holde op før, de selv gider. Måske skal vi bare lade dem gøre det de få gange uden at sige noget? Det kan være, at det ender med, at vi samler mad op færre gange end forventet.

Og så kan det være, at du nu tænker:” ja Nicola, det er meget fint, men min knægt er altså tre år nu, og burde ikke gøre det her:”

Her er mit svar på det: Nej, det ”burde” dit barn ikke, men hvis han lige er begyndt i børnehaven, forældrene er blevet skilt, han har fået en lillebror/søster, familien er flyttet eller andre meget store ændringer, er det ganske normalt at børn tager et skridt TILBAGE i deres udvikling. Børn der netop har vænnet sig af med bleen, kan pludselig finde på at tisse i bukserne flere gange om dagen i nogle uger. Børn der sagtens kan spise pænt, kan begynde at kaste med maden igen. Vid med dig selv at barnet for det meste heller ikke selv forstår, hvorfor det gør disse ting.

Det er lige før, at vi kan udvikle en form for præstationsangst hos børnene hver gang, de sætter sig ved bordet, for der er så mange ting, de kan komme til at gøre forkert.

Så jeg vil opfordre dig til at vælge hvilke ting, der er vigtigst for dig at lære dit barn lige nu. Tag en ting ad gangen. De lærer det jo nok en dag alligevel, så tænk hvis det kunne ende med at vi alle synes det er hyggeligt at spise aftensmad.

Velbekomme.