|
"og
Alfa skal SELV stille sin madkasse i
køleskabet!" |
|
Tænk,
jeg blev helt pinlig over, at en SFO medarbejder
følte sig nødsaget til at sige det til mig, og nok
også til alle de andre forældre, der har fulgt deres
stolte, spændte skolebørn i SFO i denne uge. Der kan
kun være én grund til, at de siger det til os: At
der faktisk findes forældre, der finder på at gøre
det for børnene!
Jeg har
personligt insisteret på, at min datter selv har
gjort det siden første børnehavedag. I min verden
hører det med til det første store skift i barnets
liv - at der også følger mere ansvar med. Det er for
mig det samme, når det gælder tøj af og på. Når man
starter i børnehave, er man stor nok til selv at
tage overtøj og sko af og på, selv hænge tøjet på
plads i garderoben, selv tage hjemmesko på osv.
Tænk, hvad det
betyder for barnet: At nu er jeg så stor, for jeg
går i børnehave, at jeg selv kan disse ting.
Og den oplevelse er der åbenbart nogle forældre, der
vælger at tage fra deres børn.
Og åbenbart i så
lang tid, at vi alle møder denne påmindelse fra
pædagogerne i SFO'en, hvor børnene er fyldt fem, og
nogle sågar seks.
Her er en liste
over de ting, mange SFO'er forventer, at børnene
kan, når de begynder. Og har du et barn, der endnu
ikke skal begynde i SFO, er du død-heldig, for så
har du mulighed for at nå at lære barnet alle de her
ting i god tid:
-
lyne sin egen jakke
-
binde snørebånd, hvis de har fodtøj med
snørebånd
-
tørre sig efter stort toiletbesøg
-
lytte til kollektiv besked og tage ansvar for at
føre den ud i livet
-
tage ansvar for egne aktiviteter
-
finde ting, som ikke ligger lige foran dem
-
bære sin egen taske
Jeg hørte en
børnehaveklasseleder fortælle for et par måneder
siden, at hun nogle gange ikke nåede ud i
frikvarteret, fordi hun skulle hjælpe så mange børn
i flyverdragterne!