Har du lagt mærke til, hvor tit andre forældre siger "pas på" til deres børn?

Og i hvilke situationer de egentlig siger det?

"Pas på at du ikke bliver våd!"

"Pas på at du ikke spilder!"

"Pas på at du ikke går ind i damen!"

"Pas på at du ikke falder ned!"

"Pas på at du ikke er for voldsom!"

Det afhænger selvfølgelig i visse tilfælde af tonelejet ordene siges i, men ellers er det rigtigt skidt at misbruge dem. Jeg har selv oplevet, hvordan de ord kan hæmme en ellers fantastisk udviklende leg.

Min datter, Alfa, (to år dengang) havde opfundet en sjov leg, hvor hun klatrede op på en stol, kravlede hen over spisebordet og ned på en anden stol, under bordet og så forfra igen.
Denne aktivitet gentog hun så mange gange, at hun blev helt forpustet og varm i kinderne. Samtidig blev hun fuldstændig fortrolig med sin egen krop og dens evner i forbindelse med denne leg. Og det gik hurtigere og hurtigere.

Så kom Farmor og Farfar på besøg midt i det hele, og Alfa råbte til Farfar, at han skulle kigge. Idet hun rundede bordoverfladen i  et nærmest flyvende maverul, sagde Farfar: "Pas nu på!".

Han sagde det faktisk ganske stille, men det var nok til, at hun gik i stå mid-air (ikke helt bogstaveligt, men midt på bordet i hvert fald).

Jeg kunne se på hende, at hun ikke forstod, hvad det var hun skulle passe på. Hun gik kold, begyndte at græde og kunne ikke komme ned.

Mit råd er: overvej om situationen er lagt op til, at du skal sige "pas på!" Er det en farlig situation? Eller kan andre ord eller forklaringer bruges i stedet?

Gem "pas på!" til når ovnen er varm, vejen er glat eller når der ikke er vinduessikringer, der hvor du er på besøg.

Og i øvrigt pas på at jeres børn ikke bliver solskoldede!!