Tiden går lidt hurtigere når man leger en skøn leg.
Og skal ferien være hyggelig for alle, kan
det tænkes at de små skal aktiveres og måske til en
hyggelig leg ved bordet, i flyet, på bagsædet i
bilen eller i haven... ja hvor alle kan være
med. Skal ferien være ekstra forrygende kan
inspiration findes her...
Spåkarrusel - udfordingskarrusel
Fold et stykke kvadratisk papir diagonalt. Åben det
og fold diagonalt til modsatte hjørne. Fold papiret
ud igen, og det har nu to diagonale folder. Fold
alle hjørnerne ind mod midten. Vend papiret og fold
de fire hjørner ind mod midten. Vend papiret og stik
tomme og pegefingrene ind i fligene og tryk
forsigtig karrusellen sammen, så den kommer i facon.
Mal flapperne i skønne farver, skriv tal på
foldningerne og spådomme inderst.
Spådommene/udfordringerne kan være mange ting,
f.eks. du bliver smuk, du skal hoppe to gange, du
skal give mig et kys i panden...
Find en ven der kan
prøve din karrusel, han/hun skal først vælge en
farve på flapperne, som derefter bliver stavet i
takt med at du bevæger hænderne. PÅ den måde bliver
den åbnet lidt og din ven vælger derefter et tal som
derefter blev talt på samme måde, Til sidst vælger
din ven et tal, man kan se i karrusellen og flappen
åbnes og spådommen / udfordringen læses højt... uhhh
spændende....
Påklædningsdukke
Tegn din egen
påklædningsdukke og bliv designer - fremtryl sammen
med familien en eventyrlig kollektion, pynt med
glimmer...
Eller
kig i tilbudsaviser og tøjkataloger og find nogle
egnede figurer, helst i undertøj. Lim billedet på et
stykke karton og klip figuren ud og eventyret kan
begynde...
du skal blot bruge pap, papir, saks og
skønne farver og du er i gang...
Læs
mere om påklædningsdukker her >>
Rundt om huset
Der er én, der er fanger. Han tæller til 20 og
samtidigt løber de andre rundt om huset, enten den
ene eller den anden vej. Hver gang man løber rundt
om huset, råber man, hvor mange gange det er sket,
f.eks. "Rundt om huset 2 gange". Fangeren løber
efter, og man må ikke bevæge sine fødder, når
fangeren ser det. Gør man det, er man ude og må
vente, til man evt. bliver befriet. Det kan man
blive, hvis en af deltagerne har været rundt om
huset 3 gange. Ellers er den først tilfangetagne, ,
når alle er fanget, den, der er fanger næste gang.
Byg en drage
Du
skal bruge en kraftig indkøbspose, bambuspinde,
sejlgarn og tape...
Klip bunden og stykket med håndtagshullerne af
plastikposen. Klip den ene side igennem og klip de
to stykker trekantede, trekantens spids skal være
over midten. Klip trekanterne på én gang, så de
bliver ens. Klip også et trekant hul nederst i den
store flade for at stabilisere dragen. Lim tynde
bambuspinde fast ved foldningen i begge sider med
tape, pindene må ikke være for kraftige. Lim et
stykke snor fast til trekanternes spidser med flere
stykker tape. Bind en rulle sejlgarn fast til midten
af snoren. Til halen limer du to strimler af plast
fast med tape nederst på dragen.
En
skøn dag på
stranden hvor der er lidt vind kan blive ekstra sjov
:)
Boldremser
En bold og en væg - så kan det hurtigt blive sjovt.
For hver gang, bolden rammer væggen, siger du f.eks.
et tal: 1, 2, og tre. Og hvert tredje gang siger du
"bom", når du rammer væggen. Så det kommer til at
lyde sådan: "1, 2, 3, bom, 4, 5, 6 bom" osv. Du kan
jo bruge andre ord i stedet for "bom", og du kan
også slå bolden ned i jorden. I stedet for tal kan
du bruge navne, byer osv.
Du
kan udvikle legen, og gøre den svære - så
opremsningerne er byer i Danmark, Stater i USA,
bilmærker, navne på sangstjerner, navne på
filmstjerner, eller blot pige og drenge navne, det
gælder bare om ikke at side den samme to gange. Brug
2 eller 3 bolde - og eventyret begynder...
Huskespil
Bland
brikkerne og læg dem på et bord med billedsiden ned.
Der kan være 2 til 4 deltagere. I skiftes til at
vende to brikker, og hvis de er ens, vinder man dem
og får en ekstra tur. Vend brikkerne så de andre
deltagere også kan se dem. Fortsæt til alle brikker
er vundet. Vinderen er den, der har flest brikker
til sidst.
Du
kan lave dine egen brikker, husk blot at tegne to af
hver motiv. Du kan lave så mange brikker du vil, det
bliver sværere, jo flere der er. Men omkring 42
brikker passer fint.
Du kan også bruge vores brikker - det eneste der kræves er en
farveprinter, papir og evt. pap, samt lim og en saks.
Print spillet to gange og lim for og bagside sammen. Klip brikkerne ud efter de stiplede linier og I er klar
til et fortryllende spil. En luksus udgave kan klares
ved at lime for og bagside op på et stykke pap så
brikkerne bliver mere stabile.
Print
vores huskespil her >>
Huler
Det er bare vildt hyggeligt at bygge sin egen hule,
og selvfølgelig skal din hemmelige klub have en skøn
hule. Du kan hygge huler både udendørs i haven eller
skoven og inde i huset / sommerhuset. Husk
lommelygter, dit hemmelige alfabet og måske en super
skøn bolle og hulesaft.
Hvis du skal lave en hule i skoven eller haven kan
du bruge nogle store grene, havemøbler, og gerne små
grene til at gøre den usynlig og måske en presenning
og mange tæpper til at gøre den hyggelig.
Indendørs huler kan laves i hele huset, du skal bare
lige spørge om lov først - altså inden at du
tømmer bunden af klædeskabet og laver den
fortryllende hule der. Du kan også lægge et stort
tæppe over et bord. Tæppet skal være så stort at det
når ned til gulvet, ellers må du bruge flere tæpper.
Du kan også bruge store kasser som du sætter sammen
og pynter - og så kan det hygges i hulen og måske en
ny hemmelig besked skal skrives og sendes.
Scrapbog
Lav
din helt egen feriemindebog, Køb en kinabog, de fås
i mange størrelser og er ikke så dyre. Pynt omslaget
med billeder, postkort, pressede blomster,
klistermærker, bånd og perler - alt hvad du finder
flot.
Tag
den med på turen og skriv dine oplevelser ned. Du
kan skrive som en dagbog eller du kan skrive
interessante notater ned. F.eks. hvis du ser verdens
mindste butik, finder butikken der har de bedste is,
set et vildt sjovt hus, bygget sandslotte på
stranden. Tag brochurer, kort fra de skønne
butikker, caféer og restauranter du besøger - ser du
noget sjovt f.eks. en gadelampe eller en blomst ved
dit hotel, så tegn den i din scrapbog, så bliver den
sjov og levende at læse i senere.
Husk blyanter og tuscher i flotte farver, en
limstift eller tape. Sæt tingene ind undervejs - for
du får aldrig gjort det når du kommer hjem. Hvis du
tager et vildt godt billede, så gør plads til det i
borgen og sæt det ind når du kommer hjem og det er
fremkaldt eller printet ud. Du vil få en skøn bog
som du, dine venner og familie aldrig bliver træt af
at læse.
Pakkeleg
Hvis du alligevel har tænkt at medbringe kiks,
rosiner, frugt og småt legetøj, så kan lidt
forberedelse gøre turen til en leg, forbi den hele
tiden afbrydes af små fornøjelser. Pak de små ting
ind enkeltvis og læg den i en lille legetøjs
kuffert. 20 pakker er rigeligt til 5 timers
kørsel.
Har man ikke tid
til den store planlægning kan en kæmpe pose ærter,
som ungerne kan bælge undervejs, give ro i et godt
stykke tid.
Husk lige en affaldspose
En bil kan blive ret rodet og nærmest ulækker
oplevelse, når bananskræller, vandflasker og
kiksekrummer mikses til en ubestemmelig mos på
gulvet. Køkkenruller og en sprayflaske med vand til
at tage pletter og leverpostej på armlænet lyder
måske hysterisk, men det hjælper på lugten i bilen
og øger velværet undervejs.
Afslappende læsestof
Vælg de handy størrelser, det vil sige magasiner
eller blade og mindre børnebøger. Der er ikke noget
mere irriterende end at kæmpe med en avis på et
lille forsæde og ikke noget mere skønt end at kigge
billeder på turen. Mange får kvalme at at læse, så
husk at tage pauser i læsningen. God musik på
radioen er også et must... børnemusik i 10 timer er
enerverende, så sørg for et varieret udbud og evt.
en afspiller til børnene når I vil høre voksenmusik.
Syng med
Jamen, jeg kan ikke synge. Jo du kan naturligvis.
Der er ikke noget, der er meget sjovere end at høre
sin far bræge "Disco tang a la carte" eller
soldaterviser uden pointe. Eller høre mor prøve at
finde melodien til der der Celine Dion-hit fra først
i halvfemserne. Vælg et tema, og vær på skift den,
der skal synge en sang med det valgte tema. F.eks.
grandprix, børne-tv, en med køer i, hvad som helst.
Det kan måske virke lidt tåbeligt, hvis man ikke er
vant til at synge og en kende overgearet at køre ned
ad autobanen på fuldt skrål, men det er sjovt, og
det er jo det, ferie handler om; at have det sjovt
og være samme på nye måder.
Følg med på kortet
Børn sidder uden fornemmelse for tid, og det kan
være svært at forstå hvor langt der er igen. En
simpel, men effektiv ting er et kort med ruten
indtegnet. På
www.krak.dk
kan man printe et kort ud, hvor ruten er indtegnet
med blåt, også selvom turen går til et andet
europæisk land. Lim kortet op på et stykke karton,
prik huller til snore, og bind det fast på
nakkestøtten foran barnet. Tegn løbende med rødt på
kortet for at vise, hvor langt I har kørt. Sæt
eventuelt krydser ved steder, hvor I har tænkt jer
at holde pauser, eller hvis der er noget særligt, I
skal holde øje med, f.eks. en bro eller tunnel.
Skrive nummerplader
Der
kan gå sport i hvem der kan få øje de mest
interessante numre eller nummerplader fra andre
lande. Og alle i bilen kan være med, ikke kun dem,
der skriver dem ned. Den, der først ser en ny
nummerplade, siger den højt, og de andre må så prøve
at huske en eventuel ny, mens den første skrives
ned.
Måske foretrækker
du at gemme dine numre i en flot bog, denne kan du
dekorere flot med tegninger af nummerplader.
Sænke slagskibe

Tegn to firkanter
med 10 felter på hvert led. Foroven skrives tallene
1 til 10 og langs siden bogstaverne a til j. Ude i
siden af papiret tegnes de skibe, der skal placeres;
1 hangarskib: 5 tern, 1 slagskib:4 tern, 2 krydsere:
3 tern, 3 ubåde: 1 tern. Vinderen er den der først
"skyder" alle fjendens skibe ned.
Sæt jer så I ikke
kan ses hinandens papirer. Placér nu dine skibe i
den ene firkant, det er her din modstander skal
prøve at finde dem. Den anden firkant bruger du til
at finde modstanderens skibe. I skiftes til at
spørge hinanden om en position. Du siger f.eks. g4,
og din modstander ser på sin firkant, hvor skibene
er tegnet ind. Er du heldig og har fundet et skib,
siger han "!træffer", og du sætter et x. Du må selv
finde ud, af hvilket skib, du har ramt. Er det en
forbier, sætter du en prik og så behøver du ikke at
spørge til den position mere.
Bogstavleg
I
skiftes til at sige 10 bogstaver, som I hver skriver
ned i det ende side af papiret. Det gælder så om,
hvem der hurtigst kan finde tre ting som begynder
med de pågældende bogstaver. F.eks. A: ananas, and,
anker. P: pande, påfugl, prut. I kan også vælge, at
I skal finde 5 eller 10 ting, det gør kun legen
sværere. Den der først har fundet på alle ordene,
har vundet og må vælge de næste 10 bogstaver. Det
gør ikke noget, at nogle af bogstaverne går igen,
man må bare ikke vælge de samme ord.
Sæbebobler
Det ser
flot ud, når sæbeboblerne svæver igennem luften og
det er også sjovt at fange dem. Bland 1 liter vand
med ½ dl opvaskermiddel og 1 spiseske glycerin. Hæld
blandingen op i en kop, dyp ringen ned i væsken og
blæs luft ud gennem ringen, så sæbeboblen vokser.
Før pinden gennem luften så boblen bliver fri.
Hav kamera klar, og
de skønneste sommerferie billeder viste sig i legen
med boblerne.
Hønseringe
Hønseringe
findes i et utal af farver og former som kan sættes
sammen til en kæde. Og hvis man spille med dem, kan
man være heldig, at få endnu flere, som man kan
sætte på sin kæde.
Placér dåserne et
stykke fra, hvor I står og kaster. Kast din
hønsering. Lykkes det at ramme i en dåse, må du tage
de hønseringe, der ligger i dåsen. Rammer du ved
siden af, lægges din hønsering op i den dåse, der er
nærmest, og en anden må nu forsøge at ramme.
Læs historien om hønseringe
her >>
Terre-spil
Terre er et
gammel spil, som kan spille af hele familien - både
inde og ude. Du skal bruge 5 små sten. De 4 sten
lægges i en firkant, du har den ene sten i hånden.
Du kaster nu stenen i hånden op i luften, og
samtidigt samler du en af stenene op, inden den
anden lande ri din hånd igen. Du fortsætter med at
kaste en sten op i luften, tager en ny, indtil at du
har dem alle i hånden.
Anden tur, gør du
det omvendt, kast en sten op og læg en sten, indtil
alle er lagt.
3 til 5 tur, kast
stenen op i liften og tag to sten ad gangen, næste
tur er det tre sten og til slut fire sten.
Sidste tur, kast
stenen op i luften og tag sten op. Placér dem
imellem dine fingre og fortsæt, til alle er taget
op. En skøn leg på stranden under parasollen mellem
12 og 15 - og øvelse gør mester!
Skattejagt
Det
er spændende at være på skattejagt, og man behøver
ikke at have fødselsdag for at arrangere den.
Gem posterne på
forhånd. Posterne er sedler, som beskriver, hvor
næste post er gemt. Sedlerne skal stikke lidt frem
på gemmestedet, så de er til at finde. Start med at
give deltagerne en seddel som beskriver, hvor næste
post er. Fortsæt til skatten er fundet.
TIP Skatten kan
f.eks. findes ved at kigge på sedlerne hvorpå der er
et bogstav - bogstaverne tilsammen fortæller hvor
skatten er gemt.
F.eks. Æ G E T T B R E Ø som bliver til Bøgetræet.
Og alle børnene vil skynde sig til det store bøgetræ
i haven, hvor f.eks. en kurv lækkerier findes.
Snobrød
Der er ikke
noget så hyggeligt som at sidde omkring et bål en
lun sommeraften med hver sin pind med snobrød.
Phistermedister har den skønneste opskrift på
snobrød, der virkelig er nam nam for både store og
små maver...
Se opskriften her >>
Domino
Bland
brikkerne og læg dem med priksiden nedad. Hver
spiller tager 5 brikker, og der bliver lagt en brik
midt på bordet. I skiftes til at lægge til brikkens
ender, det vil sige en toer på en toer-brik. Kan du
ikke lægge til brikkerne, tager du en brik op og
venter til næste gang med at lægge ned.
Domino kan også
spilles ved poolen, stranden eller camping pladsen -
et hyggeligt spil for hele familien.
Orienteringsløb
Udstyr
ungerne med et kort over jeres område samt et
kompas. Tegn en rute på et fotokopieret kort og giv
børnene små opgaver undervejs. Hvor mange lygtepæle
er der på nabovejen ? Hvad hedder den vej, jeres
støder op til ? Hvor mange på vejen har postkassen
stående ved vejen ? I hvilken retning ligger skolen
eller SFO fra jeres hoveddør - nord, syd, øst eller
vest ?
Tag
eventuelt en voksen med, hvis børnene ikke er store
nok til at færdes på egen hånd.
Flere
lege
Der findes jo mange flere lege f.eks. Hinke i rude,
skjul, ståtrold, jeg melder krig, blindebuk,
rundbold og hoppe i elastik...
Kan du ikke lige
huske hvordan reglerne er, kan du få opfrisket dem
her...
flere forrygende lege >>
Skulle det regne en
dag, lad det ej ødelægge din sommerferie... vi har
flere gode ideer til inde lege:
Atelier
Læg
voksdug på bordet, og lad børnene boltre sig med
ler, modellervoks, trylledej, tegnegrej, maling og
pensler. de flotte resultater kan sættes i billig
rammer og udstilles i hjemmet. I kan eventuelt holde
fin fernisering med drinks og besøg af
bedsteforældre eller venner fra vejen.
TIP
Opskrift til trylledej
4 kopper hvedemel
1 kop vand
det hele røres rundt til en lind god dej.
Lad fantasien begynde
De færdige resultater bages ved 200 grader til den
er lysebrun.
KAN IKKE SPISES !!
Wellness
Lav
jeres eget wellness-center derhjemme. Fodbad til
alle, og efterfølgende massage, ansigtsmaske med
agurkeskiver, sunde smoothies af frugt og yoghurt.
I
kan eventuelt supplere med en tur i svømmehallen og
sauna eller dyrke fælles motion som en løbe- eller
cykeltur, før i skal hjem i badekåben.

Lej et par dvd'er i nærmeste videobiks. Lad børnene
tegne og klippe billetter, og indret biografsalen
med lænestole, puder og dyner foran tv'et.
Lav evt. en kiosk, hvor børnene for
hjemmelavede penge kan købe popcorn og drikkevarer.