Børn bruger ikke møbler som voksne. Bordet kan
forvandles til et skib og stolen til en hule. Det er
kun de voksne og fantasien, der sætter grænser.
Børn bør bruge kroppen i stedet for at sidde stille.
Møbler skal appellere til og stimulere de basale
sanser som føle- og balancesansen. Det er godt med
møbler, der former sig om kroppen, eller senge med
høje gavle, så barnet kan putte sig op i hjørnet.
Også stiger og reb til at kravle op og ned af, og
siddemøbler med bevægelse, er fine.
Der findes ikke en rigtig måde at sidde på. Det er
variationen, stillingsskiftet, der skaber den gode
siddestilling.
Husk at barnet vokser hele tiden, men det gør møblet
ikke. Hold øje med, at barn og møbel ikke vokser fra
hinanden. Det kan give uhensigtsmæssige
siddestillinger.
Barnet skal selv have lov til at finde sin naturlige
siddestilling frem for at ”sidde pænt” på en
voksenstol.
Børn skal helst være dus med deres krop, inden de
starter skole og begynder at sidde meget ned.