Da 37-årige Tina
Agerskov for 3 år siden blev gravid med sit første
barn, gav hun sig til at tænke over fremtiden.
Gennem 16 år havde hun arbejdet i telebranchen
blandt andet som kommunikationschef, men det er et
overstået kapitel. I dag lever Tina af at designe og
importere legetøj og tilbehør til børn i høj
kvalitet. Philippi & Phistermedister er det herlige
navn Tina har valgt til sin virksomhed.
"Jeg plejer at sige
at det at jeg designer kvalitetsprodukter til børn
og deres mødre giver mig kvalitetstid med min
datter..." ordene kommer fra Tina Agerskov der bor i
et charmerende hus i Tranegilde Strand.
Alt ånder fred og
idyl, da vi besøgte Tina og hendes to-årige datter
Emma på en af de varmeste sommerdage. Emma med de
dejligste krøller har lige sovet til middag og
hygger sig nu på mors skød, mens der drikkes
saftevand.
Bænket omkring
bordet i haven fortæller Tina, at hun gav sig til at
tænke over, hvad hun ville med resten af livet, da
hun blev gravid. Hun er uddannet merkonom og har
siden taget en lederuddannelse. Gennem 16 år har hun
arbejdet i telebranchen, blandt andet som
kommunikationschef i Orange.
Autodidakt
designer
Tina har imidlertid altid været meget kreativ og
holdt af at sy, og har haft en god læremester i sin
mor. Da barselsorloven var ved at være slut, var
Tina ikke i tvivl: hun skulle ikke tilbage til
telebranchen.
I dag lever hun af
at designe og impotere legetøj og tilbehør i høj
kvalitet men alligevel til rimelige priser. Philippi
& Phistermedister er det herlige navn, hun har valgt
til sin virksomhed.
" - hvem siger, at
alt til de kære små skal være med perler og
palietter, bare fordi de er vores små prinser og
prinsesser. Filosofien bag mine produkter er, at de
ikke skæmmer dit hjem når de små er gået til køjs,
fortæller Tina.
" - og ej heller
tømmer pengepungen, da der er masser at bruge
pengene på når man får børn, har jeg sandet på egen
krop. Men jeg ønsker jo fortsat at være smart,
kvindelig og lækker. Da mit fortrukne tekstil til
børn er fleece lå det naturligt at designe en jakke
/ trøje som kunne bruges til meget - og uanset
hvilken stil du havde, ville den passe.
Måske du i dag har
din ynglings top og jeans på men ønsker at være lidt
romantisk, måske lidt mere pyntet men mangler et
lille pift, så vil den lange model være et godt bud
- den har de skønneste blonder og velurbånd på
ærmerne. Men er din stil i dag til farvestrålende
tørklæder, skjorter og/eller kulørte bælter ville
den
korte Philippi
basic jakke
være perfekt.
Uanset hvilken stil du vælger har man først en
Philippi fleece
på er det svært at
dyrke andet - man kommer til at leve i den sommer
og vinter, og så gør det jo ikke noget at manden i
huset også kan lide den"
Sprudler af
ideer
En væstentlig grund til, at hun valgte at arbejde
hjemmefra, var også at Emma led af feberkramper. I
dag har Emma heldigvis ikke haft kramper siden påske
og hendes mor krydser fingre for, at det er et
overstået kapitel.
Selvom Tina er
enlig mor og selv skal klare alle dagligdagens
gøremål selv, så er der ingen træthed at spore hos
hende. Tværtimod. Hun taler ivirigt og udstråler
engeri og styrke. Og hun nærmest sprudler af ideer.
En af hendes populære produkter er en såkaldt
sækkestol, formet som en blomst. Den bløde pude kan
bruges af børn - og voksne - i alle aldre. Selv
babyer kan "kiles" ind i blomstens blade og sidde
trygt og godt.
Emma har
selvfølgelig flere af de bløde puder,som er syet i
bløde stoffer, der kan vaskes - og som er fyldt med
flamingoperler efter samråd med en fysioterapeut.
Ude i haven i et træ hænger også Emmas telt, som mor
ligeledes producerer. Det minder mest om en
sengehimmel - og stoffet er gennemsigtigt, så Emma
kan kigge ud til mor, mens hun hygger sig i sit eget
lille "hus". På grund af varmen er Tina rykket ud i
haven med sit store arbejdsbord, hvor hun klipper de
populære sækkestole. Den 1. august flytter hun dog
sin systue til lokaler på Strøget.

Tina og lille Emma hygger sig i eventyrteltet i
haven
foto: Allan Maagaard, tekst: Pia Kristensen
red@db-faa.dk